Korsets Menu
Lammets Blod
Af Derek Prince
Kristne er involveret i en enorm konflikt, der spænder over hele universet, fra himmel til jord. Kampen står mellem Gud og de gode kræfter på den ene side og satan og de ondes kræfter på den anden. Djævelen er en ærkeengel, der på grund af stolthed førte sine engle i oprør mod Gud og oprettede et rivaliserende kongerige. Skriften forestiller ham som en drage, en slange, en morder, en løgner og en tyv. Satan er imod Gud, Guds hensigter og Guds folk, og i sin modstand mod os har han tre mål: at stjæle, at dræbe og at ødelægge.
Heldigvis er evangeliets gode nyhed, at han gennem Jesu død på korset besejrede satan på vores vegne på to primære måder. For det første gjorde han det muligt for os at opnå tilgivelse for fortiden. For det andet gjorde han det muligt for os at modtage Guds retfærdighed ved tro uden at skulle overholde loven. På denne måde fratog Jesus satan hans hovedvåben mod os, hvilket er skyld.
Åndelige Våben
Jesus har også lagt åndelige våben i vore hænder, hvormed vi kan administrere hans sejr over satan. I 2 Kor. 10:4-5 læser vi:
"For vores krigsvåben er ikke af kød [de er ikke fysiske eller materielle], men guddommeligt magtfulde til ødelæggelse af fæstninger" (NASB)
Vores åndelige våben leveret af Gud er guddommeligt magtfulde – bogstaveligt oversat er de "mægtige stærke gennem Gud". Når vi betjener disse våben, som Gud har givet os, i tro og i afhængighed af ham, er selve Guds kraft tilgængelig for os.
Vi skal ikke være i defensiven i vores kamp med fjenden og undre os over, hvor satan skal slå os næste gang, men vi skal bevæge os fremad og angribe hans fæstninger for at ødelægge dem med vores åndelige våben. Vi skal ikke forblive passive. Vi kan være tilbøjelige til at sige: "Jeg er så svag; Jeg er så uværdig. Hvordan kan jeg kæmpe?" Men det er djævelen, der sætter disse ord ind i vores sind. I en vis forstand er vi svage. Men lyt til disse ord af Paulus i 1 Kor. 1:27-28:
“Men Gud udvalgte verdens tåbelige ting for at gøre de vise tilskamme; Gud udvalgte de svage ting i verden for at gøre de stærke tilskamme. Han udvalgte de ringe ting i denne verden og de foragtede ting – og de ting, der ikke er – for at ophæve de ting, der er.” (NIV)
I sin uendelige visdom har Gud udvalgt svage og uværdige mennesker som os til at omstyrte "det, der er": Satans rige. Vores tillid er ikke til os selv, men til vores våben.
Hvad er vores åndelige våben? Et afsnit, der beskriver dem, er Åb. 12:10-11, som umiddelbart følger det afsnit, der beskriver satan som draget og slangen:
"Og jeg hørte en høj røst i himmelen sige: Nu er frelsen og kraften og riget blevet vor Guds, og magten hans salvedes; thi nedstyrtet er vore brødres anklager, som anklagede dem for vor Gud dag og nat. Og de have overvundet ham i kraft af Lammets Blod og i kraft af deres vidnesbyrds ord; og de elskede ikke deres Liv, lige til døden. "
Den afgørende erklæring her er denne: "De overvandt ham." Læg mærke til de troendes direkte, person-til-person konflikt med fjenden. Deres våben i kampen var Lammets blod og deres vidnesbyrds ord. Derudover var de totalt engagerede i kampen, endda til døden.
Jeg tolker denne tekst på en enkel, praktisk måde: Vi overvinder satan, når vi personligt vidner om, hvad Guds ord siger, at Jesu blod gør for os. Når vi bruger disse tre våben sammen – Jesu blod, Guds ord og vores personlige vidnesbyrd – gør vi dem effektive. Men for at gøre dette ordentligt, må vi vide, hvad Guds ord siger om Jesu blod.
Påskelammet
I 1 Peter 1:18-19 læser vi:
"For I ved, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, at I blev forløst fra den tomme livsførelse, som er givet jer fra jeres forfædre, men med Kristi dyrebare blod, et lam uden lyde eller fejl."
Her sammenlignes Jesus med påskelammet.
Under den gamle pagt blev påskelammets blod påført israelitternes hjem. Faderen til hver familie dræbte påskelammet, samlede blodet i et kar og overførte blodet fra karet til sit hjem med et simpelt instrument – en lille bundt ysop. Han dyppede ysoppen i blodet og påførte det derefter på sit hjem. Så ysop var afgørende, fordi blodet, der blev tilbage i karet gav ingen beskyttelse. Men det blod, der blev påført hjemmet ved brug af ysop, beskyttede familien.
Vores ysop er vores vidnesbyrd. Når vi vidner om, hvad Bibelen siger, at Jesu blod gør, er det som at tage blodet fra karet og påføre det over det sted, hvor det er nødvendigt - det sted, hvor vi bor.
Forløsning Og Tilgivelse
I Efeserbrevet 1:7 siger Paulus: "I ham [Jesus] har vi forløsning ved hans blod, syndernes forladelse i overensstemmelse med Guds nådes rigdom" (NIV). Paulus siger her to ting, som er givet os af Jesu blod: forløsning og syndernes forladelse. For at gøre disse foranstaltninger effektive i vores liv, er vi imidlertid nødt til at afgive det passende vidnesbyrd. Dette er budskabet i Salme 107:2:
"Så skal de forløste af Herren sige, dem som han har forløst af fjendens hånd."
Vi må frimodigt erklære: "Jeg er forløst fra fjendens hånd" - det vil sige fra satan.
At forløse betyder "at købe tilbage." Vi var engang syndere, udstillet på satans slavemarked til salg. Men Jesus gik ind på satans slavemarked og købte os tilbage fra djævelens besiddelse med sit eget dyrebare blod. Denne forløsning fra fjenden er baseret på vores synders tilgivelse. For at gøre Kristi forløsning og tilgivelse effektiv i vores liv, må vi derfor bruge vores personlige vidnesbyrd og sige: ”Gennem Jesu blod er alle mine synder tilgivet. Ved Jesu blod er jeg blevet forløst af satans hånd." Det vidnesbyrd, når vi taler det ud med vores egne læber, er som ysop. Det overfører kraften i Jesu blod fra mulighedens rige til vores praktiske daglige liv.
Renselse
Endnu en vigtig bestemmelse af Jesu blod er renselse fra synd. Denne bestemmelse om renselse fra synd er anført i 1 Joh 1:7:
"Men hvis vi vandrer i lyset, som han selv er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og hans søns Jesu blod renser os fra al synd" (NASB)
Hvis vi vandrer i lyset, så er det første resultat fællesskab med hinanden, og det andet resultat er, at vi bliver renset af Jesu blod.
Alle tre verber – at gå, have fællesskab, blive renset – er i kontinuerlig nutid. De sker ikke kun én gang; det sker konstant. Vi må konstant vandre i lyset for at fortsætte med at have fællesskab med hinanden og for at Jesu blod kan fortsætte med at rense os.
Selvom vi kan hævde renselsen af Jesu blod, vil vi ikke rigtig blive renset, hvis vi ikke opfylder betingelserne. Jesu blod renser ikkenår vi vandre i mørket, men kun når vi vandrer i lyset. Den første test af, om vi vandrer i lyset, er, om vi har fællesskab med hinanden. Hvis vi ikke nyder fællesskabet med vores trosfæller og med Herren, så er vi ikke i lyset. Og hvis vi ikke er i lyset, renser Jesu blod os ikke.
Det næste spørgsmål er så, hvordan vi vandrer i lyset. Den første betingelse er, at vi skal vandre i lydighed mod Guds ord. Salme 119:105 siger: "Dit ord er en lampe for mine fødder og lys for min sti" (NIV). Det andet krav er, at vi skal have fællesskab med hinanden.
Dette opsummeres af Paulus i Efeserbrevet 4:15, hvor han siger:
"Når vi taler sandt i kærlighed, vil vi i alle ting vokse op til ham, som er hovedet, det vil sige Kristus" (NIV)
I denne passage er det at vandre i lyset defineret som at forholde sig til vores trosfæller i sandhed og i kærlighed. Vi skal være villige til at udfolde sandheden i vores forhold til hinanden, men vi er nødt til at gøre det i kærlighed.
At vandre i lyset består af to handlinger sat sammen: at vandre i lydighed mod Guds ord og at vandre i sandhed og kærlighed med vores trosfæller. Når vi opfylder disse betingelser, kan vi med fuld sikkerhed sige, at Jesu blod renser os fra al synd.
I dag er vi meget bevidste om den fysiske forurening af atmosfæren omkring os. Men den åndelige atmosfære omkring os er også forurenet - af synd, korruption og ugudelighed. For at blive holdt rene har vi brug for den konstante rensning af Jesu blod.
Efter at have sikret os, at vi opfylder betingelserne for rensning, er vi i stand til at afgive den passende tilståelse. Vores vidnesbyrd bør være dette: "Når jeg vandrer i lyset, renser Jesu blod mig fra al synd nu og til stadighed." Hvis vi tror på det, vil vi begynde at takke Gud. Og når vi takker ham, vil vi føle os renset og ren på en ny måde.
Retfærdiggørelse
En yderligere bestemmelse af Jesu blod er retfærdiggørelse. Dette er tydeliggjort i Romerne 5:8-9:
"Men Gud viser sin egen kærlighed til os heri: Mens vi endnu var syndere, døde Kristus for os.
Da vi nu er blevet retfærdiggjort ved hans blod, hvor meget mere skal vi så blive frelst fra Guds vrede ved ham!" (NIV)
Nøglesætningen er "retfærdiggjort af hans blod." Retfærdig og retfærdiggørelse er nøgleord i Det Nye Testamente. At retfærdiggøre betyder faktisk "at gøre retfærdigt, at frikende fra synd, at holde sig skyldfri.” Den bedste definition af retfærdiggørelse, jeg nogensinde har hørt, er denne: Gennem Jesu blod er jeg retfærdiggjort – ”ligesom-om-jeg” aldrig havde syndet. Hvordan kan vi sige det? Fordi vi er retfærdiggjort gennem Jesu blod, modtager vi Jesu Kristi retfærdighed, ikke vores egen retfærdighed – og Jesus Kristus syndede aldrig.
I 2 Korintherbrev 5:21 siger Paulus:
"Gud gjorde ham [Jesus], som ikke havde synd, til synd for os, for at vi i ham kunne blive Guds retfærdighed" (NIV)
Læg mærke til ombytningen. På korset blev Jesus en synder med vores syndighed, påtog sig straffen og dommen for vores synd og betalte den fulde pris for forløsningen ved at udgyde sit eget blod. I ham bliver vi Guds retfærdighed – ikke vores egen retfærdighed eller nogen form for menneskelig retfærdighed, men selve Guds retfærdighed. Gud har aldrig kendt synd. Han er aldrig blevet besmittet med synd. Det er den retfærdighed, vi modtager gennem troen på Jesu blod. Ved Jesu blod er jeg altså retfærdiggjort, gjort retfærdig med Guds retfærdighed. Jeg bliver bare-som-om-jeg aldrig havde syndet.
Dette er altså svaret på Satans anklager mod os. Hvorfor anklager han os? Fordi han vil bevise vi er skyldige. Derfor er det primære vidnesbyrd, der overvinder satans anklager, dette: "Ved Jesu blod er jeg retfærdig, retfærdiggjort, lige som om jeg aldrig havde syndet." Af den grund kan jeg stå foran Gud uden skam eller frygt, og jeg kan svare satan med total frimodighed: ”Satan, det er forgæves at anklage mig, for jeg møder dig ikke i min egen retfærdighed. Jeg møder dig i Guds retfærdighed, som er uden plet, uden synd, uden plet."
Helliggørelse
Den næste bestemmelse for Jesu blod er helliggørelse. At hellige betyder "at gøre hellig", og at hellige betyder "at anbringe noget eller nogen særlig til Gud." En hellig person er en, der er sat tilside for Gud. Hebræerne 13:12 siger:
"Derfor led også Jesus uden for porten, for at han kunne hellige folket med sit eget blod" (NKJV)
Med andre ord blev han korsfæstet uden for byen for at hellige folket ved hans eget blod.
Brugen af blod til helliggørelse er tydelig i påsken. Påskelammets blod udskilte Israel til Gud på en bestemt måde. I 2 Mosebog 11:4-7 åbenbares Guds hensigt om at udskille israelitterne:
Så sagde Moses: Så siger HERREN: Ved midnatstid vil jeg drage gennem Ægypten. Hver førstefødte søn i Ægypten skal dø, lige fra Faraos førstefødte søn, som sidder på tronen, til de førstefødte af trælkvinden, som er ved hendes håndkværn og også alle de førstefødte af kvæget. Der vil være højlydt jamren i hele Ægypten - værre end der nogensinde har været eller nogensinde vil være igen. Men blandt israelitterne vil ikke en hund gø ad nogen mand eller dyr.' Så skal I vide, at Herren skelne mellem Ægypten og Israel." (NIV)
Herren skelnede mellem dem, der var hans folk, og dem, der ikke var hans folk. Vrede og dom kom over dem, der ikke var Guds folk, men Guds folk var så totalt beskyttet, at ikke engang en hund ville gø mod dem. Grundlaget for denne skelnen, denne udskillelse, var påskelammets blod. Ethvert hjem, der havde blodet på ydersiden, blev helliget eller udskilt til Gud. Ingen ond magt kunne invadere det hjem, fordi Herren havde skelnet mellem sit folk og dem, der ikke var hans folk. Forskellen blev gjort af det påførte blod fra lammet.
På samme måde som vi har anvendt de andre bestemmelser i Jesu blod ved at afgive et passende vidnesbyrd, kan vi anvende helliggørelsesbestemmelsen med disse ord: ”Gennem Jesu blod er jeg hellig, helliggjort, tilsidesat for Gud. Djævelen har ingen plads i mig, ingen magt over mig, ingen uafklarede krav mod mig. Alt er blevet afgjort ved Jesu blod."
En Vedvarende Bøn
Der er en anden dyrebar foranstaltning, som Jesu blod har sørget for os, som mange kristne ikke er klar over. Hebræerne 12:22, 24 siger:
"I [alle sande troende] er kommet til Zions Bjerg... til det bestænkelsede blod, der taler noget bedre end Abels blod" (NIV)
På det himmelske Zions bjerg blev Jesu blod stænket i Det Allerhelligste, foran Guds nærvær, på vores vegne. Han trådte der ind som vores forløber, efter at have opnået evig forløsning gennem sit offer, og han stænkede beviset på denne forløsning i selve nærværet af den almægtige Gud, Faderen.
Vi bør bemærke en vigtig kontrast her. Tidligt i historien myrdede Kain sin bror, Abel. Så forsøgte han at fraskrive sig ansvaret, men Herren udfordrede Kain og sagde: "Du kan ikke skjule din skyld, for din broders blod, som du udgød på jorden, råber til mig om hævn." (se 1 Mosebog 4:10). I modsætning hertil råber Jesu blod, der er stænket i himlen, ikke om hævn, men om barmhjertighed. Blodet er en konstant bøn i Guds nærvær om hans barmhjertighed.
Når vi først har vidnet personligt om kraften i Jesu blod, behøver vi ikke at gentage disse ord hvert 5 minut, for Jesu blod taler hele tiden på vores vegne i selve Guds nærvær. Hver gang vi er urolige, fristet, bange eller ængstelige, bør vi minde os selv om: "Jesu blod taler i Guds nærhed på mine vegne lige nu."
I vores kamp mod satan må vi bevæge os aktivt ud i tro for at angribe. Jesus har forsynet os med sit blods våben, Ordet og vores vidnesbyrd, og vores personlige vidnesbyrd er nøglen til at bruge de to andre våben.
Jesu blod har sørget for forløsning, tilgivelse, renselse, retfærdiggørelse, helliggørelse og forbøn på vores vegne. Ved personligt at vidne om, hvad Guds ord siger om Jesu blod, kan vi anvende disse bestemmelser i vores liv. På denne måde bliver satan frataget hans primære våben mod os – skyldfølelse – og vi bliver i stand til at leve i den sejr, Kristus opnåede for længe siden på korset.
Afvisning til accept/anerkendelse 1
OP